Hvorfor skal du investere i crowdlending?
Der er flere forskellige årsager til, hvorfor jeg selv investerer i crowdlending og hvorfor jeg også mener at det måske kan være noget for dig. Et af dem er at på de platforme jeg anvender, opnår jeg et årligt afkast på mellem 14-17 %, hvilket jo ikke er så dårligt.
Da aktier og obligationer er de mest normale investeringsaktiver, så vil jeg sammenligne fordelene og ulemperne ved investering i crowdlending med disse to aktivtyper.
Fordele
- Et fast og forudsigeligt afkast, der er på niveau med aktier.
- Værdien af din investering svinger ikke i pris på daglig basis.
- Der er ingen kursrisiko, som der er med obligationer.
- Ved nogle typer lån, stilles der som regel også garantier for lånet i form af bl.a. pant i et underliggende aktiv, hvis der er snak om f.eks. et ejendomslån. Således kan det underliggende aktiv sælges på tvang, skulle låntager misligholde lånet.
- På nogle platforme, bliver delvis eller alle lån garanteret af et tilbagekøbsgaranti fra mellemmanden, skulle låntager misligholde lånet.
- Du kan selv vælge hvilket gode formål dine penge skal gå til; lokale forretninger, start ups, grønne investeringer, private lån og andet.
- Du kan komme i gang for helt ned til €10.
- Diversificering af portefølje.
Ulemper
- Typisk er dine penge låst til lånets udløbsdato, medmindre din valgte platform har et sekundært marked, hvor de kan sælges til andre investorer.
- Selvom lånet er mellem dig og låntager, så kan både platformen og eventuel mellemmand gå konkurs, hvilket vil gøre det tæt på umuligt at få din investering tilbage – og så er en evt. tilbagekøbsgaranti nul og niks værd.
- Du kan ikke spekulere i kursgevinster, som man kan med obligationer.
- Du finder ikke din næste aktieraket her, der giver dig et afkast på +1000 % over de næste 2-3 år.
Men hvad er crowdlending egentligt?
Hurtigt fortalt, så er crowdlending, også betegnet som peer-to-peer (P2P) lending, basalt set princippet, hvor flere mennesker, herunder betegnelsen ‘crowd’, går sammen og yder et lån til en person eller en virksomhed, som står og mangler kapital.
Princippet minder lidt om obligationer.
Dette sker gennem platforme, hvor låntagere og investorer (du og jeg) mødes. Der findes efterhånden en del af disse crowdlending platforme derude efterhånden – både danske og internationale.
Jeg har efterhånden prøvet at par stykker og bruger nu bl.a. Mintos og Lendermarket (referral links).
Som sagt tidligere, så kan lånene gå til forskellige formål; alt fra private lån til almindelige mennesker, ejendomsprojekter, landbrug, opkøb og udvidelse af forretninger, grønne energiprojekter og meget mere.
Alt efter hvor du investerer dine penge, så vil renten på lånet også afspejle den umiddelbare risiko, som lånet indebærer.
Vælger du at investere i ejendomsprojekter, hvor der tilbydes pant i ejendommen som sikkerhed, så vil renten typisk være lavere, end hvis du investerede i lån til private.
Hvordan fungerer det rent praktisk?
Investering i crowdlending er rimelig simpelt:
- Opret dig på de platforme, som du ønsker at anvende.
Jeg bruger selv Mintos og Lendermarket (referral links). - Indbetal det beløb, du gerne vil investere – det kan være helt ned til €10.
- Investér beløb i ét eller flere lån – jeg vil klart anbefale flere lån.
- Modtag renter og lånebeløb tilbage jf. lånebetingelserne – det sker som regel hver måned eller hvert kvartal.
De to mest udbredte investeringsmåder på platformene, er:
- investering i lån, som udstedes af en Loan Originator (långiver), som agerer mellemmand. Långiver er som regel et kreditselskab, der lever af at udstede disse lån.
Visse långivere tilbyder at tilbagekøbe dine lån plus akkumuleret renter, hvis låntager misligholder lånet. - investering i lån gennem finanseringsrunder, hvor låntager efterspørger et beløb indenfor en hvis tidsfrist.
Her kan låntager stille garanti for lånet i form af pant i fysiske aktiver (ejendom, udstyr eller andet).
Mine anbefalinger
Der er nogle ting, som er gode at holde in mente, når du investerer i crowdlending. Med tiden har jeg gjort mig nogle erfaringer og på baggrund af disse, vil jeg anbefale dig:
- Investér i lån, hvor Loan Originator tilbyder tilbagekøbsgaranti eller hvor låntager stiller håndgribelig garanti for lånet – helst gerne pant i ejendom eller udstyr. Hvis der ikke stilles garanti i form af tilbagekøb eller pant, så vil jeg ikke røre lånet.
- Investerer du i lån gennem Loan Originator, så tjek lige firmaet og dets økonomi ud!
Deres tilbagekøbsgaranti er jo kun værdifuld, hvis firmaet har en sund økonomi og ikke drejer nøglen. - Giv også gerne lige crowdlending platformen et tjek; er de nye? Har de fået dårlige anmeldelser på Google? Har de dårlig økonomi og kører med underskud, der kan risikere at selve platformen lukker ned?
- Spred gerne dine lån udover flere platforme.
Selvom du har undersøgt din ene platform i sømmene og du føler dig tryg, så kan der opstå situationer, der kan true platformens eksistens – så spred gerne dine investeringer ud over flere sunde platforme.